• farsinuce@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    4
    ·
    edit-2
    10 months ago

    Jeg forstår godt din bekymring, og du er bestemt ikke alene. Det er vigtigt at anerkende de følelser, du har - dem kan man kan få pga. AI’s ekstremt hurtige udvikling.

    Det er dog en udbredt misforståelse, at nogen vil kunne “styre” en superintelligens efter at have nået singulariteten, som potentielt kunne ske om 10, 30 eller måske 50 år - hvis det overhovedet sker. En superintelligens vil per definition være så avanceret, at idéen om at kunne kontrollere den ikke er realistisk.

    Men her snakker jeg altså ikke om et Terminator scenarie.

    Det, vi reelt bør være opmærksomme på, er ikke en total AI-overtagelse, men snarere hvordan ondsindede aktører kan anvende AI-sprogmodeller til at manipulere adfærd og påvirke holdninger. Det kan give reelle problemer for vores demokratier.