Hele den her polemik omkring Reddit og vores nye hjemme hjem her på Lemmy får mig til at tænke tilbage på diverse fora og andre fællesskaber jeg har været en del af. Del gerne ud af jeres gode/dårlige historier med fællesskaber online og lad os være lidt nostalgiske sammen.
For mig var mit første reelle online fællesskab et mindre anime forum jeg var en del af i mange år. Der var noget utroligt befriende i at være en del af et fælleskab, og være helt anonym. Man kunne på en måde være meget mere sig selv ved at have en online persona.
Da sociale medier blev mere udbredt, blev hele den idé vendt på hovedet og alt var pludselig meget fokuseret på at man skulle kende folks rigtige identiteter og have et indblik i deres liv. Det tilføjede en ny dimension som jeg både sætter pris på, men også kun sparsomt deltager i.
For mig var Reddit en tilbagevenden til en online persona hvor jeg som udgangspunkt ikke afslører hvem jeg reelt er. Ikke fordi jeg har en masse hemmeligheder, men bare fordi så kan jeg være mig selv på en anden måde. Og det glæder jeg mig til at fortsætte med her på Lemmy.
Jeg er meget enig i det her. Der er noget smukt i at kunne have en samtale med mennesker, hvor hele ens fysiske udseende og de konklusioner/antagelser man kan drage på basis af det, er taget helt ud af ligningen. Man aner ikke om man snakker med en mand eller kvinde, gammel eller ung osv., medmindre man får det af vide. Og det skaber en indgang til spændende snakke med mennesker som er anderledes end en selv.
Præcis! På Facebook og andre sociale medier hvor folk står frem som dem selv, med bugnende fotoalbums og yndlingsmusik, tv, og film, check-ins på Craizy Daisy og tidlige “jeg er ny på internettet” statusbeskeder, der bliver der støbt hele antagede identiter, og skabt nogle konklusioner på baggrund af det, om dem man snakker med, som ikke er særlig fremmelige for samtalerne man derefter fører. Det burde ikke være sådan. Man burde kunne få mere forståelse for hvem man snakker med, i kraft af at de deler mere om sig selv, og den verden de befinder sig, men det lader til at vores fordomme bare ikke kan lade være med at træde i kraft a priori, når man får en hvis portion information om et andet menneske, inden man har en samtale med dem.