Hej mine kære fedtegrever!
Jeg har lige haft en mega uheldig morgen. Kort sagt: Min lille pendlerbil er gået i udu, og jeg var nødt til at vente ekstra længe på vejhjælpen. Nu sidder jeg og arbejder “hjemmefra” hos mekanikeren og kan nyde at få ondt i ryggen over en akavet kropsstilling. Det er naturligvis oveni en forkølelse, der kun lige er ved at gå i orden - og nu sidder jeg naturligvis og er bekymret over om jeg nu fik lukket og låst hoveddøren i al min hast.
Så jeg vil gerne høre om jeres andres dårlige dage. Har I haft en virkelig brahe-dag for nyligt? Fik I vendt det om, så en dårlig dag eller morgen blev til en okay god en alligevel?
Av, håber dagen er blevet lidt bedre her senere :)
Personligt er jeg ret god til ikke at lade ting, som jeg ikke kan påvirke, gå mig på. Jeg griner ofte, når jeg virkelig er uheldig, for selvom det selvfølgelig er irriterende og jeg hellere var fri, så hjælper det at se det fra den absurde side, og bare grine af det hele.
I dagvar en virkelig god dag - transport fra 8-9, spændende møde fra 9-11, transport fra 11-12 og så tidligt hjem og bruge lidt ekstra timer med familien. Lige nu sover min datter, jeg har et øje på hende, har lagt benene op og browser Lemmy på telefonen, mens konen får lidt arbejdsro til studierne. Alt er godt.
… husk en kop kaffe.