Hej Alle.

Jeg har fået fat i en gammel windows-PC, der skulle smides ud, og da jeg synes at Linux lyder spændende (og måske som et OS jeg kunne bruge til daglig) vil jeg gerne at installere OS’et på den maskine. Jeg er dog fuldstændig grøn.

Min computererfaring er mest begrænset til MacOS og Android. Jeg benytter nok terminalen på mac mere end de fleste, men det er mest til simple ting som at installere programmer med homebrew eller bygge noget software med git fra repo.

Jeg har installeret Etcher, som jeg har læst mig til at man skal bruge for at overføre .iso filen til et USB-lager. Jeg ved ikke hvilken Linux Distro jeg skal give mig i kast med, da jeg ikke har noget specielt mål med at installere systemet, ud over at lære hvordan man gør så jeg engang kan gøre det på en maskine jeg faktisk ønsker at bruge til daglig.

PC’en køre Windows XP og jeg tror at dens index over hardware er ødelagt, da den blot viser “Can’t fetch” i stedet for hardwareoplysniger. Jeg har givet den ethernet. Hvis nogen har oplevet det problem før må de meget gerne fortælle mig hvad jeg skal gøre. Jeg har søgt på nettet, men det er som om kommandoerne til at genopbygge indekset ikke gør noget som helst.

Hvis nogen har en ide til godt sted at starte eller en guide til at “lære linux” (helst på skrift), så vil jeg sætte meget stor pris på det!

  • SorteKanin@feddit.dkM
    link
    fedilink
    arrow-up
    4
    ·
    5 months ago

    Jeg ved ikke hvilken Linux Distro jeg skal give mig i kast med, da jeg ikke har noget specielt mål med at installere systemet

    Som helt grøn vil du nok have den bedste oplevelse med at installere en eller anden form for Ubuntu. Valget bliver så mest om hvilken brugergrænseflade (desktop environment) du har lyst til. Kubuntu har KDE Plasma, som minder om Windows’ brugergrænseflade. “Normal” Ubuntu bruger GNOME som har et lidt andet udtryk (der måske minder om MacOS? Men jeg er ikke ekspert på hverken GNOME eller MacOS så tag ikke mit ord for det).

      • SorteKanin@feddit.dkM
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        5 months ago

        Min opfattelse er ikke at brugergrænsefladen kræver særlig mange ressourcer uanset hvilken en du bruger, men det kan godt være jeg tager fejl. Jeg har ikke supermeget erfaring med Linux på meget gamle PCer.

        • EvilCartyen@feddit.dk
          link
          fedilink
          arrow-up
          2
          ·
          5 months ago

          Tjah jeg har en Orange Pi 5 Max med en SSD i, og den har stadig lidt besvær med at trække Gnome på en ordentlig måde. Kender ikke specs på XP-pc’en, men ville klart vælge noget lightweight for at det ikke skal føles trægt.

          • letraset@feddit.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            2
            ·
            5 months ago

            Xfce er typisk hvad jeg har valgt når der skal linux på ældre hardware. Det føles lidt mindre ressourcekrævende, uden at jeg har tekniske beviser på at det forholder sig sådan.

            • EvilCartyen@feddit.dk
              link
              fedilink
              arrow-up
              3
              ·
              5 months ago

              Det er meget meget mindre ressourcekrævende, det var det jeg smed på min Orange Pi - meget hurtigere. Desværre også tenderende til trælst at arbejde med. Men det er jo en smagssag.