Det er længe blevet sagt ironisk at r/Denmark er det nye Hestenet, men det er godt nok gået ned af bakke med kvaliteten af opslag på r/Denmark. Jeg har efterhånden resigneret mig til at det nok bare er udviklingen der er imod mig, og at oplysende indslag og samfundsdebatter må stå tilbage for små ligegyldige dagligdagsspørgsmål eller let søgbare svar.
Ovenstående også årsagen til at jeg håber at de (lette) barrierer til Feddit gør, at brugerne herinde gør en minimum af indsats for at deltage i en mere saglig debat.
Ja jeg er smagsdommer og ja jeg mener at ovenstående er noget pjat, der hører til i kaffestuen på arbejdet.
Som nævnt flere gange er r/Denmark bare for bred en sub. Udviklingen er gået i retning af at man spørger om alverdens ting i stedet for at gøre et minimum af indsats for at finde svar på spørgsmålet selv. Jeg syntes selv at indslaget med sperm i sofaen var sjovt nok, givet det noget unikke problem, men ofte er det de samme spørgsmål der kommer igen og igen.
Fx “min udlejer gør det her, hvad skal jeg gøre?”, eller “jeg tror jeg lider af X hvad skal jeg gøre?” eller “Er det bare mig, der synes x?”.
Det er de samme spørgsmål og de samme svar. Jeg er nok bare ikke fan af low-effort posts.