Artiklen beskriver den stigende udvandring fra den danske folkeskole til alternative skoleformer. Statistikken viser, at ca. 26 % af alle danske elever i 2024 ikke længere går i en almindelig folkeskoleklasse (mod 19 % i 2008). Udviklingen skyldes både vækst i fri‑/privatskoler og i specialtilbud. Der er betydelige geografiske forskelle (fx 38 % i Gribskov Kommune). Politisk debat fokuserer på, hvordan man kan forbedre folkeskolen: forslag om mindre klassestørrelser, øget ressourcetildeling og bedre inklusion. Eksperter fra VIVE advarer om et “tipping point”, hvor folkeskolen mister sin rolle som folkets skole, især fordi ressourcestærke forældre i højere grad vælger alternativer.
Analysen peger også på en social skævhed: børn fra højere indkomstgrupper fravælger i højere grad folkeskolen, mens andelen af elever i specialtilbud stiger, hvilket belaster skolernes økonomi. Forskere som Pia Ringø understreger, at krav om fleksibilitet, hurtige skift og høje sociale forventninger især rammer neurodivergente elever, som ofte får for sen hjælp. Alt i alt beskriver artiklen hvordan, folkeskolen står over for strukturelle udfordringer, både demografiske og politiske, og at der er et presserende behov for reformer, der kan sikre kvalitet, inklusion og lighed i grundskoleuddannelsen.
Opdagede igår, at selvom en elev fra et skoledistrikt aldrig har gået på den lokale folkeskole men fx er i et specialtilbud, så er det stadig distriktsskolen der skal betale udgifterne. På vores lokale folkeskole er det 20% af budgettet der går til børn der ikke går på skolen, og udgifterne bare stiger og stiger.
Så giver man fandeme heller ikke folkeskolen en chance. De gode elever fra stærke hjem tager på privatskole og man mister indtægter for dem, og de elever der har det skidt skifter skole men man skal stadig betale regningen.
Det er sandt. Det er også derfor at voldelige elever ikke bliver smidt ud af skolen mens fredelige elever ofte vælger at skifte skole. Så en eller to elever kan terrorisere en hel klasse uden konsekvenser fordi skolen er bundet på hænder og fødder i forhold til at gøre noget. Samtidig vælger resoursestærke familier folkeskolen fra hvilket også bidrager til en øget ulighed i samfundet. Ideen med folkeskolen var jo at børn fra alle lag i samfundet skulle kunne mødes på ligefod i folkeskolen og de stærke elever kunne hjælpe med at løfte de svage elever. Men takket være skolereformerne og spareøvelserne vi har haft de sidste 20 år, så har vi smadret pointen med folkeskolen. Det er heller ikke for sjovt at skolelærere går ned med stress på stribe i folkeskolen. De vil så gerne de børn, men de er bundet på hænder og fødder fordi regeringerne i 20 år mente de kunne drive folkeskolen bedre end eksperterne.
Og så var centraliseringen også en katastrofe for alle lokalsamfund og deres skoletilbud, men sådan må det jo være, når man hellere vil give skattelettelser til de rigeste end investere i det samfund man selv nød godt af i sin egen opvækst. Nu kan vi så sidde her og se konsekvenserne af de valg der blev taget mens de der vidste noget om det skreg op og forsøgte at forklare hvilken virkelighed vi gik imøde hvis vi fortsatte ned ad den vej.
Det mest ironiske er at det er langt dyrere for samfundet at smadre børns chancer for en god skolegang. De bliver jo voksne en dag og mange af dem der måske havde haft en chance hvis der var et ordentligt specialtilbud til dem, går tabt i samfundet og koster os langt flere penge end de ville have gjort, hvis vi havde grebet dem, mens de stadig havde en chance.
Det er virkelig interresant, men kommer ikke midler fra kommmune/stat for, at dække. Fx hvis der skal ekstra pædagog/lærer til?
De kommer fra den lokale folkeskoles budget. Det er helt skørt.
Det er jeg enig i, det er jo ikke sådan det burde være. Det virker virkelig skørt